Løkkes absurde teater

søndag, 18.12. 2016 17:24

Gæstekommentar fra Henrik Qvortrup, København

Sjældent – om nogensinde – har man set noget mere flovt og politikerlede-fremkaldende end sagen om Bertel Haarder og generalkonsulposten i Flensborg.

Lad os lige repetere forløbet i al dets pinagtighed. Nye læsere kan begynde her:

1. Lars Løkke Rasmussen skal have plads til nye ministre i trekløverregeringen og vurderer, at Bertel Haarder derfor må ud. Fair nok. Det er statsministerens suveræne ret at udnævne og afskedige.

2. Men Haarder er jo Haarder, og Løkke er mest tryg ved ikke at lade ham vansmægte på en skallet folketingsløn og en smule ministerpension. Tænk bare på, hvilke problemer en fornærmet Bertel i fri dressur dog kunne berede regeringen – hvad hvis han for eksempel igen begyndte at fable om at blive Folketingets formand? Så ville Pia Kjærsgaard jo blive sur og regeringen bragt i fare.

3. Det må for alt i verden undgås. Ergo skal Bertel have et hold kæft-bolsje. Hvilket i den slags kredse typisk er lig med en prestigefyldt, vellønnet stilling. Helst én, hvor der ikke forventes nogen større arbejdsindsats.

4. Gode råd er derfor dyre. Men et lyst hoved får en idé. Flensborg! Dernede i grænselandet ligger løsningen sgu. Posten som generalkonsul for det danske mindretal. Smuk tjenestebolig og et virkefelt som skabt til Bertels højrefod. Genialt!

5. Nye problemer: Jobbet er slet ikke ledigt.

6. Løsning: Det er der ingen, der opdager. Og Haarder skal i første omgang slet ikke have at vide, at han skubber nogen ud. Det er nok bedst sådan.

7. Mere grus i maskineriet: Krakilerne i DJØF melder sig på banen og himler op om, at den slags job under alle omstændigheder skal slås op, så alle har muligheden for at søge.

8. Løsning: En lakaj fra Udenrigsministeriet sendes på banen for at fortælle, at den regel ganske vist findes, men at den bare ikke gælder lige her. Hvorfor? Bare fordi.

9. Alvorlig krise: Nu begynder de skide sydslesvigere at brokke sig. Uden fornemmelse for storheden i Løkkes plan erklærer de deres uforbeholdne begejstring for deres nuværende generalkonsul, Henrik Becker-Christensen. Selv siger Becker-Christensen, at han gerne vil fortsætte og erklærer sig i øvrigt »overrasket« over hele forløbet.

10. Så gør Haarder sig gudhjælpemig også ud til bens. Pludselig meddeler det utaknemmelige skarn, at han trækker sig fra posten, fordi han ikke vil trænge sig på og skubbe nogen væk.

11. Men Løkke er ikke sådan at affeje, bare fordi den gamle nisse til Haarder insisterer på lidt anstændighed. Statsministeren sætter sin bulldozer i gear. Hvis nogen i Sydslesvig således tror, at DE kan forpurre den store politiske håndværkers geniale svendestykke, tager de grundigt fejl.

12. For nu SKAL Flensborg fandengalemig have en ny generalkonsul. Om de så vil det eller ej. Og det skal være en politiker. Måske det ligefrem kunne blive Carl Holst. Bare for at statuere et eksempel, forstås.

Forbereder Lars Løkke et fedt job til sig selv?

Den tanke skriver Ekstra Bladet om i dag.

venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retræte stilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Men man kunne få den tanke, at der er endnu mere på spil for Løkke end muligheden for vennetjenester. Er han i virkeligheden i gang med at opfinde et godt ben, som han selv kan gnave videre på, når han om godt to år sandsynligvis er færdig i dansk politik?

Lars Løkkes konsulkaos handler ikke om politik. Det handler som sædvanlig om Løkke selv“, citat slut.

Det er ikke overraskende for mig, hvis Ekstra Bladet har ret i sin påstand i lederen. Lars Løkkes spidskompetance har altid været, og er fortsat, at rage mest muligt af goderne og pengene til sig selv.

Desværre er det en egenskab redaktøren ikke besidder…..

Hvil i fred Venstre-regering

Der skulle ikke megen lungekraft til at puste det knapt halvandet lys ud i den nu afdøde smalle Venstre-regerings fødselsdagskage. Længere tid skulle der nemlig ikke gå, før det lykkedes regeringen at tage livet af sig selv, dog med god hjælp – eller mangel på samme – fra sine såkaldte ”støtte”-partier.

Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering er død. Som en anden Cæsar blev regeringen dræbt af dem, der burde stå den nærmest.

Især Liberal Alliance efterlod Venstre-regeringen blødende og uden mange andre muligheder end at forsøge at tilfredsstille Anders Samuelsens altoverskyggende topskattekrav ved at invitere ham med ombord på den ellers synkende skude. Hans ultimative, stålsatte og ufravigelige krav om topskattelettelser samt vælgernes tillid var nemlig til salg for udsigten til en ministerpost med dertilhørende ministergoder.

Heller ikke det andet parti, Løkke nu inviterer ind i varmen, har gjort tilværelsen nem for Venstre. Det Konservative Folkeparti gik endda så langt som at gøre brug af et af de ypperligste våben inden for politisk krigsførelse, nemlig at stille et mistillidsvotum til en af Løkkes betroede ministre, som efterfølgende måtte træde tilbage.

Men Lars Løkke & Co. er dog ikke helt uden skyld for regeringens nærmest historisk korte levetid. Havde det ikke været for deres selvdestruktive regeringsførelse og manglende respekt for folkestyret, kunne han måske have nået at forbinde de mange åbne sår og ringe 1-1-2, før det var for sent.

Vi mindes i dag en Venstre-regering, der trods et utal af uopfyldte løfter, også udskød en hel del vigtige beslutninger. Beslutninger, der skulle sikre Danmark en lysere fremtid. Det er ikke bare sket en, to eller tre, men hele tolv gange på de beskedne seksten måneder, de efterhånden forgæves har forsøgt at lede landet.

Senest har Løkke skudt forhandlingerne om en samlet 2025-plan – som har til formål at sikre vores alles fremtid mere end bare ét år ad gangen – til hjørne. Forhandlingerne gik til grunde inden de kom i gang, da de borgerlige partier ikke kunne blive enige, om de skulle tilgodese de rigeste i samfundet med topskattelettelser, eller fratage de unge deres SU og tvinge allerede nedslidte folk til at arbejde længere med krav om senere folkepension og efterløn.

Med sig i graven tager Venstre-regeringen også flere af sine mislykkede løfter. Blot få dage efter regeringen trådte til, annoncerede en stolt, ambitiøs Lars Løkke, at han ville indføre en ’straksopbremsning’ af flygtningestrømmen. Men trods store ord med tilhørende store armbevægelser lykkedes dette heller ikke for ham, da over 17.000 flygtninge efterfølgende er kommet til Danmark.

En anden af Løkke og hans medsammensvornes idéer var, at den offentlige sektor ikke skulle vokse. Men efter flere forhandlinger kunne en knap så forhandlingsstolt finansminister præsentere endnu en finanslov indeholdende offentlig vækst. Til spørgsmålet om, præcist hvilke aftryk Venstre fik sat, svarede Claus Hjort Frederiksen, at de fik en finanslov. Sagt på en anden måde: De får ret, og vi får ro.

Samtidig med den beskedne offentlige vækst så vi en overordnet nedjustering af væksten i økonomien – hele fire ud af fire mulige gange. Stik mod, hvad Løkke og hans økonomiske kompagnoner tidligere lovede.

Et fjerde løfte, hvor Løkke og regeringen igen måtte bide til bolle, var det absolutte skattestop der skulle bestå, så længe Venstre sad ved magten. Det løfte bliver heller ikke overholdt, da bundskatten hæves med 700 millioner kroner.

Hvad angår at sikre danskernes tryghed lykkedes det heller ikke Løkke at indføre en lovet rocker- og bandepakke, en såkaldt ghettopakke, en ungdomskriminalitetspakke og få etableret en ny politiskole til uddannelse af flere ordenshåndhævere, der kan lette noget af byrden for vores allerede hårdt trængte betjente.

Vi tager i dag afsked med en Venstre-regering, der aldrig formåede at indfri sine mange løfter, men som dog formåede at sætte tæt på rekord i at udskyde vigtige beslutninger. Hvil i fred, Venstre-regering. Du vil ikke blive savnet.

Benny Engelbrecht (MF) er finansordfører for Socialdemokratiet. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En bommert af Løkke

Lars Løkke Rasmussen har fortalt pressen, at Henrik Becker-Christensen ikke få lov til at fortsætte i jobbet som generalkonsul i Flensborg, selvom Bertel Haarder takker nej. Det har han bare ikke fået at vide endnu.

 

Henrik Becker-Christensen besad i forvejen jobbet som generalkonsul, da det for to uger siden blev tilbudt Bertel Haarder, der blev ofret for Venstre i regeringssammenlægningen med Liberal Alliance og De Konservative.

Bertel Haarder har dog senere torsdag valgt at takke nej til jobbet som generalkonsul, da han ikke havde fået at vide, at jobbet faktisk var optaget, da han fik det tilbudt. Derfor ville det være nærliggende at tro, at Henrik Becker-Christensen kunne få lov til at fortsætte sit arbejde, men det afviser statsminister Lars Løkke Rasmussen over for Ritzau.

Læs hele artiklen på BT.dk

Landets statsminister omgås korruptionssigtede…….

Statsministeren vil ikke svare folketinget.

09. juli 2016.

Ekstra Bladet skriver:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser i et svar til Folketinget at redegøre for sin relation til de to it-selskaber, som ifølge politiet er centrale i den store sag om mulig bestikkelse af offentlige myndigheder. Senest er 32 offentligt ansatte blevet sigtet for bestikkelse, og sidste sommer blev en række personer varetægtsfængslet i sagen.

Løkke vil ikke svare. Han henviser til, at hans forbindelse med Atea og 3A-IT er privat.

Det er Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, der har stillet to skriftlige spørgsmål til statsministeren, hvor EL-ordføreren blandt andet efterlyser en redegørelse for eventuelle økonomiske transaktioner mellem Løkkefonden og de to selskaber Atea og 3A-IT.

Med henvisning til artikler i Ekstra Bladet sidste sommer bekræfter Lars løkke dog, at Løkkefonden har modtaget penge fra de to it-selskaber.

Kæmpe sag.
Seneste udvikling i den opsigtsvækkende sag er, at 32 offentligt ansatte it-medarbejdere er blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse fra Atea, hvor flere ledende medarbejdere i 3A-IT tidligere arbejdede.

Vi mener:
Det er trist vi har en statsminister der omgås personer, der er inddraget (sigtet) i store korruptionssager. Men statsministeren er ikke ukendt med at bevære sig på kanten af loven og god etik. Vi har en statsminister med en anløben moral.

http://www.ekstrabladet.dk.

Vidste Lars Løkke regeringen vildledte Folketinget?

Hvad vidste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om det omstridte kvælstofregnskab i landbrugspakken? Og hvad gjorde han for at sikre, at Folketinget fik korrekte oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet?

Det er to af de i alt fem spørgsmål, Socialdemokraterne vil have svar på, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

OVERBLIK: Fem spørgsmål til Løkke om landbrugspakke.
Socialdemokraterne har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd. Det er sket, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

Her er de fem spørgsmål, som Socialdemokraterne vil have Lars Løkke Rasmussen til at svare på:

1) Statsministeren bedes redegøre for, hvorvidt, hvordan og hvornår statsministeren har været orienteret om dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet angående kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder brugen af baseline-effekten og pakkens forhold til EU-retten), samt hvorvidt statsministeren har været involveret i denne dialog.

2) Statsministeren bedes redegøre nærmere for dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder om brugen af baseline-effekten, og om pakkens forhold til EU-retten) med særlig fokus på Statsministeriets rolle og handlinger mellem 8.12.2015 og indgåelsen af landbrugspakken 22.12.2015.

3) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter ham til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister fremlægger misvisende oplysninger til eller forholder centrale oplysninger for Folketinget?

4) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter statsministeren har til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister gennemfører lovgivning, der strider imod Danmarks EU-retlige forpligtelser?

5) Hvad kan statsministeren oplyse om sin og sit ministeriums ageren i og viden om sagen om udarbejdelsen af kvælstofregnskabet (i fødevare- og landbrugspakken herunder brug af baseline og forhold til EU-retten), og hvad er statsministerens holdning til forløbet både internt i regeringen og i forhold til Folketinget og offentligheden i øvrigt?

Konservativ hjælp til Eva Kjer Hansen

Tirsdag aften udtrykte De Konservative mistillid til miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, og det blev startskuddet til et af største politiske dramaer i nyere tid.

Lars Løkke Rasmussen har fortalt, at de borgerlige partiledere fortsætter møderne for at finde en løsning.

De har glemt at regne i Bæredygtigt Landbrug, derfor er ministeren kommet glat afsted.

De har glemt at regne i Bæredygtigt Landbrug, derfor er ministeren kommet galt afsted.


Når sagen drejer sig om en minister, som ikke vil indrømme misvisende tal, så hjælper vi gerne med at rette Evas fejl, så det borgerlige Danmark kan komme videre skriver Konservativ Ungdom på Facebook.

Ministeren der ikke vil gå

Det står fortsat ikke klart, om Eva Kjer Hansen kan fortsætte som miljøminister – på trods af, at De Konservative har udtrykt mistillid til hende.

bt_kjer

Efter et krisemøde i Statsministeriet onsdag er den foreløbige konklusion, at de blå partier forhandler videre om en tillægsaftale på landbrugsområdet efter regeringens landbrugspakke er vedtaget med landbrugsministeren lukket ude af forhandlingslokalet.

Der er varslet et mistillidsvotum til hende i Folketinget onsdag i næste uge af Rød Blok og de konservative har fortalt flere gange i denne uge de stemmer for mistilliden.

job_jarlov

Lars Løkkes arvtager?

Uddrag af Georg Metz blog den 24. januar 2016

Når rollespil går i ged og korruption i hytte og slot breder sig

Statsministeren har ret konsekvent været upålidelig i pengesager og i det hele taget. Inger Støjberg har vist upålidelighed i omgangen med anekdoter.

mors_beslag

På godt dansk kan man mene at hun er uden skrupler og fuld af løgn.

I den forstand følger hun Venstres udstukne kurs, hvor også partiets politiske ordfører tilmed i international sammenhæng fifler med sandheden. Det skete forleden hos Christiane Amanpour i CNN.

Amanpour kunne have spurgt Jacob Ellemann-Jensen: hvorfor en dansk minister flintrer rundt og udbreder sig om at børnehaverne forbyder børnene at få hamburgerryg.

Ordføreren kunne på dette spørgsmål have svaret: at sagen om den forbudne hamburgerryg kom fra ondsindede danskere, der bringer falsk vidnesbyrd.

Akkurat som ordføreren betroede Amanpour – og ca. 1 milliard seere eller mere – at det var sådanne folk der havde spredt historien om den danske regerings (flertallets) planer om at konfiskere flygtningenes ringe og værdigenstande.

Begge svar ville have været lige usande. Nu svarede Ellemann-Jensen kun på det Amanpour spurgte om – om værdigenstandene. Dette svar var usandt.

Det nye er at danske politikere, ordfører som ministre lyver så åbenlyst.

Fakta Boksen:

Georg Metz – Biografi

F.1945, journalist og forfatter. Læste historie ved Kbh.s Universitet. Medarbejder ved Radiavisen og DRs kultur og samfundsafd. Studievært ved TV-A. Statens filmkonsulent. Kronikredaktør v.Information, ansvarshavende chefredaktør samme sted, siden kolumnist og kommentator. Omfattende foredragsvirksomhed i alle årene. Har udgivet fiktion og faglitterartur, flere romaner og noveller, samt historiske og kulturhistoriske bøger. Har desuden udgivet adskillige lejlighedsværker: bl.a. Marienborglegenden, Fredericias jubilæum, Grænselandskantaten m.m.

Lars Løkkes lønforhøjelse sat i bero?

Statsministeren med hang til stikke hånden i honningkrukken betalt af skatteyderne må se til at hans lønforhøjelse på 15% måske forsvinder i den blå luft?

Venstres årelange drøm om at skubbe en lønkommission foran sig i jagten på ny lønpakke blev måske knust.  Den ville have sikret statsminister Lars Løkke en lønstigning på 193.000 kroner årligt, mens menige MF’ere ville få 107.000 kroner.

I 2012 fremsatte de fire topfolk Kristian Jensen, Inger Støjberg, Ellen Trane Nørby samt Løkkes våbenbror Lars Christian Lilleholt i Folketinget forslag om en uafhængig lønkommission, skriver Ekstra Bladet.

nej_lonfest

Kristian Jensen ville ikke anerkende nedsættelsen af lønkommissionen var et ønske om lønforhøjelse til politikerne. Han henviste til det var en harmonisering af lønnen for politikere i forhold til vores nabo lande…… Han glemte at fortælle politikkerne var bedre aflønnet i nabolandene.

Venstre fik i 2014 med ’Mission Vederlagskommission’ sit ønske om lønforhøjelse opfyldt, da Michael Christiansen blev sat i spidsen for arbejdet.

DR-formanden afviste at være blevet sat til at sikre politikere højere løn, men kom dog med en afslørende erkendelse: “Man tager jo ikke løn fra folk“, udtalte Michael Christiansen dengang.

FAKTA: Så meget tjener politikerne i dag

  • Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
  • Dertil kommer pension, der varierer voldsomt alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
  • Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
  • Har man siddet i mere end 20 år får man den højeste sats: 348.572,16 kroner om året.
  • Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
  • Deres pensionsindbetaling svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og helt op til 318.472 kroner om året.

Kilder: Folketinget og Politiken