Løkke hænger fast i magten med det yderste af neglene…

Amalie Lyhne siger i Jersild minus spind:

Lars Løkke udskyder finanslov, udlændingeaftale og skatteaftale til efter nytår, for at fastholde magten med det yderste af neglene!

For efter en uge med mange og intense forhandlinger har regeringen ikke indkaldt Dansk Folkeparti til forhandlinger lørdag. Det oplyser støttepartiet til Ritzau.

Far (Lars Løkke) er til møde i EU-rådet, derfor sidder han ikke for bordenden i disse timer…..

Den 8. december blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en finanslov for 2018, men efterfølgende har der efterfølgende været drama iscenesat af kuglestøberen Joachim B. Olsen og landets udenrigsminister Anders Samuelsen med deres meldinger om der skal være indgået en skatteaftale inden den 22. december.

Sker det ikke vil Liberablende Alliance ikke stemme for deres egen finanslov ….. Det er uhørt i dansk politik…….

 

Løkkes skatteproblem

Løkkes skatte-pine: Her er forløbet

Oktober 2014

På Venstres landsmøde i efteråret 2014 siger Lars Løkke (V), at partiet vil indkalde til forhandlinger om en ny jobreform, hvis Venstre kommer i regering efter et folketingsvalg. Løkkes plan gik ud på at sænke skatten for de lave indkomster, og den skulle træde i kraft i 2016.

Juni 2015

Lars Løkke Rasmussen gav 11 dage før folketingsvalget et løfte: Venstres hovedprioritet efter valget var at give ‘ganske almindelige danskere’ en skattelettelse.

Juni 2015

Da Venstre udformede regeringsgrundlaget efter folketingsvalget 2015, indskrev partiet en ambition om at sænke topskatten: “Regeringen har en ambition om, at topskatten – eller marginalskatten – skal sænkes med fem procentpoint”. Lars Løkke regner med at forhandle skat i løbet af foråret 2016.

Januar 2016

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler, at det ikke er sikkert, at der kommer skatteforhandlinger i foråret som lovet. Der skal nemlig styr på udlændinge-udgifterne først, lyder det. Dog siger Hjort, at forhandlingerne vil finde sted i løbet af 2016.

November 2016

Da spørgsmålet om skat spidser til i efteråret 2016, kommer Liberal Alliance og de konservative med i regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der, at man vil lave en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og hvor topskatten skal ’spille en langt mindre rolle’, så markant færre danskere betaler topskat.

August 2017

Den 13. august opgiver regeringen endegyldigt at sænke topskatten. Det nytter ikke at kæmpe videre, erkender LA-leder Anders Samuelsen i lyset af, at flertallet med S og DF i spidsen ikke flytte sig.

August 2017

Regeringen fremlægger udspil til skattereform den 29. august, der skal sænke skatter og afgifter med 23 milliarder kroner i toppen med beskæftigelsesfradraget og i bunden med et jobfradrag. To dage senere kommer regeringens udspil til en finanslov, og forhandlingerne har siden hen kørt parløb.

December 2017

Dansk Folkeparti opfordrer regering til at adskille finanslov og skattereform. Det er ‘uforsvarligt’ at fortsætte forhandlingerne om finansloven for næste år og en skattereform frem mod 2025 ifølge Dansk Folkeparti.

Kilde: Ekstrabladet.dk

En forkert indrømmelse fra Løkke…..

❤️🎄 Det er ganske vist! 🎄❤️

Jeg er en torsk. Jo, den er god nok, for det har stået i Ekstrabladet. Ikke bare en, men foreløbig to gange, har avisen beæret mig med titlen ”Årets Nytårstorsk”.

Første gang var ved årsskiftet 2013/14. Jeg ville nok lyve, hvis jeg påstod at jeg blev glad for det, da det skete. Men det er til gengæld 100 % sandfærdigt, at jeg med tiden er blevet Ekstrabladet dybt taknemmelig for den tvivlsomme hæder. For uden den ville jeg ikke have haft glæden af at lære så mange gode mennesker i Thyborøn at kende.

Nej Lars Løkke er ikke en torsk, men derimod flytter han hensynsløst penge fra overførselsindkomster til den rigeste del af befolkningen godt hjulpet af Tulle og Dansk Folkeparti.

Løkkes absurde teater

søndag, 18.12. 2016 17:24

Gæstekommentar fra Henrik Qvortrup, København

Sjældent – om nogensinde – har man set noget mere flovt og politikerlede-fremkaldende end sagen om Bertel Haarder og generalkonsulposten i Flensborg.

Lad os lige repetere forløbet i al dets pinagtighed. Nye læsere kan begynde her:

1. Lars Løkke Rasmussen skal have plads til nye ministre i trekløverregeringen og vurderer, at Bertel Haarder derfor må ud. Fair nok. Det er statsministerens suveræne ret at udnævne og afskedige.

2. Men Haarder er jo Haarder, og Løkke er mest tryg ved ikke at lade ham vansmægte på en skallet folketingsløn og en smule ministerpension. Tænk bare på, hvilke problemer en fornærmet Bertel i fri dressur dog kunne berede regeringen – hvad hvis han for eksempel igen begyndte at fable om at blive Folketingets formand? Så ville Pia Kjærsgaard jo blive sur og regeringen bragt i fare.

3. Det må for alt i verden undgås. Ergo skal Bertel have et hold kæft-bolsje. Hvilket i den slags kredse typisk er lig med en prestigefyldt, vellønnet stilling. Helst én, hvor der ikke forventes nogen større arbejdsindsats.

4. Gode råd er derfor dyre. Men et lyst hoved får en idé. Flensborg! Dernede i grænselandet ligger løsningen sgu. Posten som generalkonsul for det danske mindretal. Smuk tjenestebolig og et virkefelt som skabt til Bertels højrefod. Genialt!

5. Nye problemer: Jobbet er slet ikke ledigt.

6. Løsning: Det er der ingen, der opdager. Og Haarder skal i første omgang slet ikke have at vide, at han skubber nogen ud. Det er nok bedst sådan.

7. Mere grus i maskineriet: Krakilerne i DJØF melder sig på banen og himler op om, at den slags job under alle omstændigheder skal slås op, så alle har muligheden for at søge.

8. Løsning: En lakaj fra Udenrigsministeriet sendes på banen for at fortælle, at den regel ganske vist findes, men at den bare ikke gælder lige her. Hvorfor? Bare fordi.

9. Alvorlig krise: Nu begynder de skide sydslesvigere at brokke sig. Uden fornemmelse for storheden i Løkkes plan erklærer de deres uforbeholdne begejstring for deres nuværende generalkonsul, Henrik Becker-Christensen. Selv siger Becker-Christensen, at han gerne vil fortsætte og erklærer sig i øvrigt »overrasket« over hele forløbet.

10. Så gør Haarder sig gudhjælpemig også ud til bens. Pludselig meddeler det utaknemmelige skarn, at han trækker sig fra posten, fordi han ikke vil trænge sig på og skubbe nogen væk.

11. Men Løkke er ikke sådan at affeje, bare fordi den gamle nisse til Haarder insisterer på lidt anstændighed. Statsministeren sætter sin bulldozer i gear. Hvis nogen i Sydslesvig således tror, at DE kan forpurre den store politiske håndværkers geniale svendestykke, tager de grundigt fejl.

12. For nu SKAL Flensborg fandengalemig have en ny generalkonsul. Om de så vil det eller ej. Og det skal være en politiker. Måske det ligefrem kunne blive Carl Holst. Bare for at statuere et eksempel, forstås.

Forbereder Lars Løkke et fedt job til sig selv?

Den tanke skriver Ekstra Bladet om i dag.

venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retræte stilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Men man kunne få den tanke, at der er endnu mere på spil for Løkke end muligheden for vennetjenester. Er han i virkeligheden i gang med at opfinde et godt ben, som han selv kan gnave videre på, når han om godt to år sandsynligvis er færdig i dansk politik?

Lars Løkkes konsulkaos handler ikke om politik. Det handler som sædvanlig om Løkke selv“, citat slut.

Det er ikke overraskende for mig, hvis Ekstra Bladet har ret i sin påstand i lederen. Lars Løkkes spidskompetance har altid været, og er fortsat, at rage mest muligt af goderne og pengene til sig selv.

Desværre er det en egenskab redaktøren ikke besidder…..

Hvil i fred Venstre-regering

Der skulle ikke megen lungekraft til at puste det knapt halvandet lys ud i den nu afdøde smalle Venstre-regerings fødselsdagskage. Længere tid skulle der nemlig ikke gå, før det lykkedes regeringen at tage livet af sig selv, dog med god hjælp – eller mangel på samme – fra sine såkaldte ”støtte”-partier.

Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering er død. Som en anden Cæsar blev regeringen dræbt af dem, der burde stå den nærmest.

Især Liberal Alliance efterlod Venstre-regeringen blødende og uden mange andre muligheder end at forsøge at tilfredsstille Anders Samuelsens altoverskyggende topskattekrav ved at invitere ham med ombord på den ellers synkende skude. Hans ultimative, stålsatte og ufravigelige krav om topskattelettelser samt vælgernes tillid var nemlig til salg for udsigten til en ministerpost med dertilhørende ministergoder.

Heller ikke det andet parti, Løkke nu inviterer ind i varmen, har gjort tilværelsen nem for Venstre. Det Konservative Folkeparti gik endda så langt som at gøre brug af et af de ypperligste våben inden for politisk krigsførelse, nemlig at stille et mistillidsvotum til en af Løkkes betroede ministre, som efterfølgende måtte træde tilbage.

Men Lars Løkke & Co. er dog ikke helt uden skyld for regeringens nærmest historisk korte levetid. Havde det ikke været for deres selvdestruktive regeringsførelse og manglende respekt for folkestyret, kunne han måske have nået at forbinde de mange åbne sår og ringe 1-1-2, før det var for sent.

Vi mindes i dag en Venstre-regering, der trods et utal af uopfyldte løfter, også udskød en hel del vigtige beslutninger. Beslutninger, der skulle sikre Danmark en lysere fremtid. Det er ikke bare sket en, to eller tre, men hele tolv gange på de beskedne seksten måneder, de efterhånden forgæves har forsøgt at lede landet.

Senest har Løkke skudt forhandlingerne om en samlet 2025-plan – som har til formål at sikre vores alles fremtid mere end bare ét år ad gangen – til hjørne. Forhandlingerne gik til grunde inden de kom i gang, da de borgerlige partier ikke kunne blive enige, om de skulle tilgodese de rigeste i samfundet med topskattelettelser, eller fratage de unge deres SU og tvinge allerede nedslidte folk til at arbejde længere med krav om senere folkepension og efterløn.

Med sig i graven tager Venstre-regeringen også flere af sine mislykkede løfter. Blot få dage efter regeringen trådte til, annoncerede en stolt, ambitiøs Lars Løkke, at han ville indføre en ’straksopbremsning’ af flygtningestrømmen. Men trods store ord med tilhørende store armbevægelser lykkedes dette heller ikke for ham, da over 17.000 flygtninge efterfølgende er kommet til Danmark.

En anden af Løkke og hans medsammensvornes idéer var, at den offentlige sektor ikke skulle vokse. Men efter flere forhandlinger kunne en knap så forhandlingsstolt finansminister præsentere endnu en finanslov indeholdende offentlig vækst. Til spørgsmålet om, præcist hvilke aftryk Venstre fik sat, svarede Claus Hjort Frederiksen, at de fik en finanslov. Sagt på en anden måde: De får ret, og vi får ro.

Samtidig med den beskedne offentlige vækst så vi en overordnet nedjustering af væksten i økonomien – hele fire ud af fire mulige gange. Stik mod, hvad Løkke og hans økonomiske kompagnoner tidligere lovede.

Et fjerde løfte, hvor Løkke og regeringen igen måtte bide til bolle, var det absolutte skattestop der skulle bestå, så længe Venstre sad ved magten. Det løfte bliver heller ikke overholdt, da bundskatten hæves med 700 millioner kroner.

Hvad angår at sikre danskernes tryghed lykkedes det heller ikke Løkke at indføre en lovet rocker- og bandepakke, en såkaldt ghettopakke, en ungdomskriminalitetspakke og få etableret en ny politiskole til uddannelse af flere ordenshåndhævere, der kan lette noget af byrden for vores allerede hårdt trængte betjente.

Vi tager i dag afsked med en Venstre-regering, der aldrig formåede at indfri sine mange løfter, men som dog formåede at sætte tæt på rekord i at udskyde vigtige beslutninger. Hvil i fred, Venstre-regering. Du vil ikke blive savnet.

Benny Engelbrecht (MF) er finansordfører for Socialdemokratiet. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En bommert af Løkke

Lars Løkke Rasmussen har fortalt pressen, at Henrik Becker-Christensen ikke få lov til at fortsætte i jobbet som generalkonsul i Flensborg, selvom Bertel Haarder takker nej. Det har han bare ikke fået at vide endnu.

 

Henrik Becker-Christensen besad i forvejen jobbet som generalkonsul, da det for to uger siden blev tilbudt Bertel Haarder, der blev ofret for Venstre i regeringssammenlægningen med Liberal Alliance og De Konservative.

Bertel Haarder har dog senere torsdag valgt at takke nej til jobbet som generalkonsul, da han ikke havde fået at vide, at jobbet faktisk var optaget, da han fik det tilbudt. Derfor ville det være nærliggende at tro, at Henrik Becker-Christensen kunne få lov til at fortsætte sit arbejde, men det afviser statsminister Lars Løkke Rasmussen over for Ritzau.

Læs hele artiklen på BT.dk

Landets statsminister omgås korruptionssigtede…….

Statsministeren vil ikke svare folketinget.

09. juli 2016.

Ekstra Bladet skriver:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser i et svar til Folketinget at redegøre for sin relation til de to it-selskaber, som ifølge politiet er centrale i den store sag om mulig bestikkelse af offentlige myndigheder. Senest er 32 offentligt ansatte blevet sigtet for bestikkelse, og sidste sommer blev en række personer varetægtsfængslet i sagen.

Løkke vil ikke svare. Han henviser til, at hans forbindelse med Atea og 3A-IT er privat.

Det er Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, der har stillet to skriftlige spørgsmål til statsministeren, hvor EL-ordføreren blandt andet efterlyser en redegørelse for eventuelle økonomiske transaktioner mellem Løkkefonden og de to selskaber Atea og 3A-IT.

Med henvisning til artikler i Ekstra Bladet sidste sommer bekræfter Lars løkke dog, at Løkkefonden har modtaget penge fra de to it-selskaber.

Kæmpe sag.
Seneste udvikling i den opsigtsvækkende sag er, at 32 offentligt ansatte it-medarbejdere er blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse fra Atea, hvor flere ledende medarbejdere i 3A-IT tidligere arbejdede.

Vi mener:
Det er trist vi har en statsminister der omgås personer, der er inddraget (sigtet) i store korruptionssager. Men statsministeren er ikke ukendt med at bevære sig på kanten af loven og god etik. Vi har en statsminister med en anløben moral.

http://www.ekstrabladet.dk.

Vidste Lars Løkke regeringen vildledte Folketinget?

Hvad vidste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om det omstridte kvælstofregnskab i landbrugspakken? Og hvad gjorde han for at sikre, at Folketinget fik korrekte oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet?

Det er to af de i alt fem spørgsmål, Socialdemokraterne vil have svar på, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

OVERBLIK: Fem spørgsmål til Løkke om landbrugspakke.
Socialdemokraterne har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd. Det er sket, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

Her er de fem spørgsmål, som Socialdemokraterne vil have Lars Løkke Rasmussen til at svare på:

1) Statsministeren bedes redegøre for, hvorvidt, hvordan og hvornår statsministeren har været orienteret om dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet angående kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder brugen af baseline-effekten og pakkens forhold til EU-retten), samt hvorvidt statsministeren har været involveret i denne dialog.

2) Statsministeren bedes redegøre nærmere for dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder om brugen af baseline-effekten, og om pakkens forhold til EU-retten) med særlig fokus på Statsministeriets rolle og handlinger mellem 8.12.2015 og indgåelsen af landbrugspakken 22.12.2015.

3) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter ham til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister fremlægger misvisende oplysninger til eller forholder centrale oplysninger for Folketinget?

4) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter statsministeren har til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister gennemfører lovgivning, der strider imod Danmarks EU-retlige forpligtelser?

5) Hvad kan statsministeren oplyse om sin og sit ministeriums ageren i og viden om sagen om udarbejdelsen af kvælstofregnskabet (i fødevare- og landbrugspakken herunder brug af baseline og forhold til EU-retten), og hvad er statsministerens holdning til forløbet både internt i regeringen og i forhold til Folketinget og offentligheden i øvrigt?

Konservativ hjælp til Eva Kjer Hansen

Tirsdag aften udtrykte De Konservative mistillid til miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, og det blev startskuddet til et af største politiske dramaer i nyere tid.

Lars Løkke Rasmussen har fortalt, at de borgerlige partiledere fortsætter møderne for at finde en løsning.

De har glemt at regne i Bæredygtigt Landbrug, derfor er ministeren kommet glat afsted.

De har glemt at regne i Bæredygtigt Landbrug, derfor er ministeren kommet galt afsted.


Når sagen drejer sig om en minister, som ikke vil indrømme misvisende tal, så hjælper vi gerne med at rette Evas fejl, så det borgerlige Danmark kan komme videre skriver Konservativ Ungdom på Facebook.