Den hidsige statsminister beskyttes af TV2 …….

David Trads – erklæret Socialdemokrat og i borgerlige kredse en kontroversiel debattør, skriver på Altinget.dk:

Så gad Christian Hüttemeier, spindoktor for Lars Løkke Rasmussen (V), heller ikke mere – for efter blot halvandet år i jobbet og på vej ind i Statsministeriet sagde han i går op:

”Tiden er kommet til nye udfordringer og ikke mindst at prioritere min familie.”

Vi kan vel godt blive enige om, at det er et underligt tidspunkt at søge ’nye udfordringer’ på?

For en spindoktor er det selvsagt klimaks at få lov til at komme i Statsministeriet – og ja, for enhver journalist og rådgiver med den slags ambitioner er udsigten til at være så tæt på magten, tjene over en million kroner om året og være feteret af alle sine kolleger selvsagt en drøm“.

lars_rio

Leo Jensen skriver på Altinget.dk:

Tilfældet Løkke
Det kan jo være, at det ikke er spindoktor, Hr, Rasmussen har mest brug for. Måske bare en almindelig doktor .. noget er der galt, siger man fra mange sider. Og så kunne han/hun måske også kigge på de Venstresympatisører, der kører på automatpilot“.

Journalist Christian Hüttemeier har netop opsagt jobbet som særlig rådgiver – eller spindoktor – for Lars Løkke Rasmussen. Forinden Hüttemeier har Michael Helbo, Søs Marie Serup og Michael Børsting fungeret som rådgivere for Løkke, men ifølge Trads har de givet op, blandt andet fordi Løkkes temperament gør det svært at samarbejde.

TV2’s journalister har flere gange været udsat for Løkkes mere eller mindre korporlige angreb fra rigets førstemand, men han har støtter i TV2’s ledelse, der behændigt sletter disse indlæg og videoer.

TV2 News retter ind efter Lars Løkke.

13. juni 2015: Venstre-formanden tindrede nemlig af raseri, da han forud for sin tv-optræden nægtede at ville svare på et seerspørgsmål om sin lave troværdighed, hvilket han ellers selv har kommenteret flere gange i valgkampen.

I en intern mail til TV2’s medarbejdere, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, skriver en ansat følgende om optrinnet:

Jeg ved, der er pres på i den situation, vi står i, hvor en statsministerkandidat er ved at rive vores sminke-skur ned i raseri, og han i øvrigt er for sent på den,” skriver TV2-medarbejderen, som svar på efterkritikken om episoden.

Jeg har ALDRIG og kunne ALDRIG DRØMME OM at indgå forhåndsaftaler med politikere om, hvad de kan blive spurgt til. Det er i min verden Venstre, der med held skaber tvivl om, hvorvidt der er en aftale og om, hvor specifik den er“, hedder det i mailen.

To gange tidligere i valgkampen har TV2 beklaget et interview. Første gang i forbindelse med Panorama-sagen, hvor direktøren blev jagtet gennem Tivoli. Og senere i et interview i 19 Nyhederne, hvor Dyvia Das talte forbi Kristian Jensen

TV2 forskelsbehandler de politiske partier.

TV2-kanalen har tilladt Venstre at bruge et klip fra en duel mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen under valgkampen i 2011 for at fremme partiets dagsorden om regeringens løftebrud.

Men det er slet ikke tilladt at bruge værter i politiske tv-reklamer. I hvert fald ikke, hvis man er socialdemokrat.

I en mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, fra TV2’s centrale arkivmedarbejder til Socialdemokraterne, fremgår det nemlig utvetydigt, at “TV2 værter må ikke optræde i jeres spot“.

Socialdemokraterne bliver også gjort opmærksom på, at TV2 kræver “spottet til godkendelse, inden det bringes“.

Men trods TV2’s egne udmeldinger, hvor de forbyder brugen af værter i politiske spots, har kanalen altså alligevel godkendt Venstres kampagnevideo, der indeholder spørgsmålet fra Johannes Langkilde.

 Et historisk tilbageblik……..

Da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen gik amok og overfusede TV-værten Jes Dorph-Petersen i Grøften i Tivoli i september 2011, var det langt fra den eneste gang, V-formanden har haft svært ved at tøjle sit heftige temperament.
Kilde: BT.DK/politik

Her er nogle af de mere grelle eksempler, der er kommet til offentlighedens kendskab:

Oktober, 2010: Løkke har deltaget i optagelser til det politiske program Mogensen og Kristiansen. Da statsministeren kom ud på parkeringspladsen, stod en TV2 News-reporter klar og spurgte Løkke om overbetaling på privathospitaler. Løkke blev rasende over at blive spurgt om noget andet, end der var aftalt, og det gav han udtryk for. Den del af interviewet, hvor Løkke er irriteret, kom ikke med i indslaget.

Maj, 2011: Berlingske interviewer Lars Løkke Rasmussen i statsministerboligen Marienborg. Midtvejs i interviewet bliver Lars Løkke så vred, at han simpelthen udvandrer fra interviewet. Han bliver væk i 15 min., før han vender tilbage til rummet.

December 2011: Lars Løkke reagerer hidsigt, da han bliver presset op mod en væg af journalister på Statens Museum for Kunst. De vil vide om han har diskuteret skattesagen i Venstre-regi. Det synes Løkke er et upræcist spørgsmål.

April 2013: Lars Løkke kommer gående hen mod Finansministeriet sammen med Lars Barfoed, Kristian Thulesen Dahl og Simon Emil Ammitzbøll. Pludselig ser han, at der står en gruppe journalister og to tv-hold og venter foran ministeriet. -Nej, jeg gider fan’me ikke journalister nu, lyder det pludselig vredt fra Venstres formand.Mens de andre forhandlere målløse ser til, springer Løkke ind i en taxa og kører væk, fortæller kilder til BT. Løkke kører rundt om bygningen og går ind i Justitsministeriet, hvorfra der er en gennemgang over til Finansministeriet.

Maj, 2013: På flere af partiets lukkede gruppemøder er Lars Løkke blevet så hidsig, at han bl.a. er kommet til at vælte en stol i vrede. Og under de højspændte forhandlinger med regeringen om Vækstplan DK fik særligt De Konservative Lars Løkke Rasmussens iltre side at mærke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Please enter the Biggest Number