Lars bedrifter

Statskassen som Venstres tag-selv-bord

Da Lars Løkke Rasmussen i 2001 blev Indenrigsminister gik han i gang med systematisk at malke statskassen. Den dækkede hans ferierejser og møder i Venstre. Denne praksis for at malke det offentlige indledte han dog allerede som amtsborgmester i Frederiksborg Amt.

Se listen over “Bilag Lars” private udgifter, som han lod skatteyderne betale.

 

Den hidsige Venstre leder Lars Løkke……

BT, den 20. oktober 2013.

Lars væltede stol på DI's kursusejendom i vrede...

Lars væltede stol på DI’s kursusejendom i vrede…

Efter at Venstre mistede regeringsmagten, er Løkkes temperament blevet et hyppigt tilbagevendende diskussionsemne i Venstre-kredse.

Indtil den aktuelle sag om Løkkes luksusrejser (GGGI sagen) eksploderede, har alle dog valgt at se igennem fingrene med formandens humørsvingninger, fordi man har haft en fornemmelse af, at han næsten kunne gå på vandet.

Jeg skal fanden-æde-mig ikke sidde her og modtage belæring om, hvad der er Venstres politik“, råbte Lars Løkke til DI’s  Lars B. Goldschmidt, samtidig væltede han en stol i arrigskab.

Sådan råbte Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, pludselig ved et ellers hyggeligt arrangement på Dansk Industris kursusejendom, Gl. Vindinge ved Nyborg. Her var DI-toppen og Venstres folketingsgruppe samlet til et politisk arrangement med gode debatter og gourmetmad for et år siden.

Årsagen var, at Lars B. Goldschmidt (DI), som over rødvinen og kaffen og i lyset af den gode stemning øjensynligt havde dristet sig til at komme med et par bemærkninger om, at DI gerne så, at Venstre meldte sig mere ind i debatten.

 

Ekstra Bladet
25. maj 2013

Løkke taget i ny rejseløgn – undgik vigtig afhøring
Den tidligere statsminister har bøvl med sine whereabouts.

Lars Løkke havde via sin advokat meddelt kommissionen i april, at en tjenesterejse forhindrede ham i at vidne tirsdag den 21. maj. Det forklarer formanden for Statsløsekommissionen, landsdommer Peter Buhl, til Ekstra Bladet.

Løkke var imidlertid slet ikke på tjenesterejse i tirsdags. Dagen blev anvendt på møder på Christiansborg, inden han sidst på eftermiddagen gæstede folketingssalen i cirka 10 minutter. Her stillede han for første gang i 2013 to korte bemærkninger om Palæstina. Derefter gik han.

Advokat  Nicolai Mallet forklarer, at hans klient (Lars Løkke, red) skal på tjenesterejse den 21. maj, siger Peter Buhl, der påpeger, at Lars Løkke dermed har fået ekstra forberedelsestid i modsætning til de 46 øvrige vidner, der er afhørt – herunder generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen.

Læs mere på http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1988258.ece

Betaler Lars Løkke tilbage for at kunne leje sin lejlighed i Nyhavn?

Af Peter Hansen, Politiken den 8. nov. 2012.

Han har jo lejet en dejlig stor lejlighed i Nyhavn. Mærkeligt nok i de konservatives tidligere hovedkvarter.

Imidlertid havde de konservative ikke råd til at beholde ejendommen, hvorfor den forholdsvis hurtigt blev solgt – endda under finanskrisen.

Men alligevel var det store ejendomsselskab Jeudan i stand til at købe ejendommen for kr. 41.000.000.

Men man kan jo undre sig over, at efter at Løkke har fået tildelt denne lejlighed, så har han – som jo ellers ikke er ude at meddele ret meget af politisk karakter – nu været ude med to markante udtalelser.

I forbindelse med sin fars begravelse benytte Lars Løkke jo anledningen til at gøre opmærksom på at stramningerne af rygereglerne var gået for vidt. Godt nok fik vi ikke fremlagt et konkret udspil til hvordan rygereglerne skal ændres, men markeringen blev jo bemærket om at nu var tiden inde til at Venstre ville tilbagerulle nogen af sine egne regler hvis de får magt som de har agt.

Og i disse dage under finanslovsforhandlinger oplever vi at Lars Løkke og Venstre er sure over at tilskuddet til høreapperater skal beskæres. Partiet som jo ellers går ind for at det ene velfærdsgode efter det andet skal beskæres for at skaffe finansiering af nedsat skat for hvad som helst vil ikke være med til at nedsætte lige netop tilskuddet til høreapparater.

Kan dette have en sammenhæng med at to af hovedaktionærerne i Jeudan tilfældigvis er Chr. Augustinus Fabrikker A/S (13,8 % af aktierne) og William Demant Invest A/S (41,3 % af aktierne)?

For dem som ikke kender de to firmaer kan det jo oplyses, at Chr. Augustinus Fabrikker ejer Skandinavisk Holding som ejer Skandinavisk Tobakskompagni, medens Willian Demant Invest er storproducent af høreapparater.

Læs hele artiklen her…….

 

Avisen.dk

Ministerbil hentede Løkke fra belgisk barnedåb

23. juni 2008

Ministerbilen hentede Lars Løkke hjem fra Belgien efter privat barnedåb.

Familien kørte til Belgien i privatbilen, men da Lars Løkke Rasmussen skulle retur til København og sit job som indenrigs- og sundhedsminister, så kom ministerbilen og hentede ham hjem.

Det oplyser TV2, der har fået aktindsigt i turen til barnedåben i Antwerpen, Belgien i 2006. Af arbejdsmæssige årsager måtte ministeren hjem før familien, hvilket ministeriet forestod.

Men de eksperter, som tv-stationen har talt med tvivler.

Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, for der kan være omstændigheder, vi ikke kender til. Men umiddelbart har jeg svært ved at se, hvordan man kan få hjemtransport fra et privat familiearrangement til at være en tjenestekørsel“, siger ekspert i forvaltningsret lektor Jørgen Albæk Jensen, Århus Universitet.

Læs hele artiklen her…….

Avisen.dk

Brixtofte til Løkke: Hvorfor var du sådan efter mig?

16. maj 2008 kl. 15:25
Den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte forstår ikke, hvorfor Løkke krævede en uvildig undersøgelse af hans udgiftsbilag, når han ikke er klar til at lade sig selv undersøge.

– Hvis jeg skal give Lars Løkke Rasmussen et godt råd, så skal han stille de samme krav til sig selv, som han stillede til mig: Nemlig, at man beder et uvildigt advokatfirma gennemgå udgiftsbilagene. Det gælder både hans tid som amtsborgmester og som minister. Så ville Lars Løkke Rasmussen frigøre sig fra mistanken om, at hans udgiftsbilag ikke er undersøgt af en uvildig myndighed, siger Peter Brixtofte til Ritzau.

Læs hele artiklen her…….

Lars Løkke malkede skatteyderne på rejse

Torsdag den 15. maj 2008

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) afsløres nu i – i strid med reglerne – at havde ladet det daværende Frederiksborg Amt betale udgifter til mad, telefon og restaurantbesøg under en rejse til New York, selvom Folketinget allerede havde dækket selv samme udgifter for ham.

Dermed har skatteydere reelt betalt for flere af Løkkes udgifter to gange.
Løkke, der dengang var både amtsborgmester og medlem af Folketinget, fik, ganske som de øvrige deltagere, udbetalt over 50.000 skattefrie kroner af Folketinget forud for sin deltagelse i FN’s generalforsamling i New York i 1999.

Læs hele artiklen her……

Jyllands Posten
Politik 06.05.08 kl. 06:40

Lars Løkke brugte ved årtusindskiftet over 13.000 skattekroner på en weekend i Rom på luksushotel med mad og drikke. Turen havde intet fagligt indhold.

Nyhedsavisen kan tirsdag dokumentere, at den daværende amtsborgmester i Frederiksborg Amt i maj 2000 tog på forlænget weekend i Rom på de nordsjællandske skatteyderes regning – en weekend, helt uden fagligt indhold.

Læs hele artiklen her……

Avisen.dk

Lars Løkke i natligt cykeluheld
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen slog baghovedet, da han bragede ind i række parkerede cykler på Strøget i København.
06. juni 2013, 11:44
Af Newspaq

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er langt fra en novice på en cykel. Alligevel kom han galt af sted natten til lørdag i sidste uge, skriver Se & Hør.

Venstres formand kørte i følge et øjenvidne, der ønsker at være anonym, tværs over Rådhuspladsen i København og bragede ind i en række parkerede cykler ved 7-Eleven på hjørnet af Strøget.

– Han væltede omkuld oven i cyklerne og slog baghovedet, fortæller vidnet til Se & Hør.
dagens_tegning

Lettere omtumlet blev han hjulpet på benene igen af nogle forbipasserende. Vidnet fortæller, at Lars Løkke Rasmussen virkede beruset og blev aggressiv, da tililende forsøgte at hjælpe ham.

Han ville ikke høre tale om at tilkalde en ambulance, og trak efter ca. ti minutters tid af sted med sin cykel ned af Strøget.

Lars Løkke Rasmussen, der fem gange har cyklet til Paris med Team Rynkeby, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Danmarks Radio
1

Udokumenteret kørsel

DRs magasin 21Søndag dokumenterede i går, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester fik udbetalt 148.000 kroner for køreture, uden at fortælle hvor turen gik hen, eller hvad den havde med amtet at gøre. For over halvdelen af sine køreture – 590 ture – har udfyldt bilagene forkert eller mangelfuldt.

For eksempel er der ikke anført formål med turene på adskillige af bilagene, mens der på andre mangler oplysninger om, hvor han er kørt fra og til.

Dansk Folkeparti har bedt Lars Løkke Rasmussen redegøre for sagen – det har Venstre dog afvist.

Læs TV2 Nyhedernes gennemgang af sagen her……..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Please enter the Biggest Number