Arkiv

 

Løkke har skubbet spindoktor ud.

TV2 den 09. januar 2014.

Mikael Børsting stopper som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. Spindoktoren har fået et nyt job uden for Christiansborgs tykke mure, som fra 1. marts skal være public affairs direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

michael_borsting_Venstre

Det er ikke overraskende, at Børsting går nu. For det er jo tydeligt for enhver, at Lars Løkke siden valget har været umulig at rådgive på det personlige plan. Der har været episoder, hvor Løkke helt uprovokeret har tændt af over for journalister, han har haft lige lovlig muntre aftener i byen, og så har der naturligvis været den absurde GGGI-­sag“, siger Altingets politiske analytiker, Erik Holstein til Altinget.dk.

Henrik Qvortrup påpeger, at sagen om Lars Løkkes rejser på 1. klasse som formand for klimaorganisationen GGGI gjorde det tydeligt, at der var problemer.

“Efter GGGI-sagen var man i hvert fald ikke længere i tvivl: Mens Løkkes politiske fremtid blev afgjort i de her meget højspændte dage i oktober, var Michael Børsting slet ikke i landet. Han var på ferie på Mallorca. Det var tydeligt, at MikaelBørsting ikke længere havde den position i forhold til Venstre-formanden, som han tidligere havde haft” siger han i TV2.

Selv oplyser Mikael Børsting ikke noget om sit karriereskifte, men hans tidligere chef, Lars Løkke Rasmussen, har været “glad for samarbejdet“.

 

Lars Løkke Rasmussen er fuld af løgn.

Avisen.dk, den 16. maj. 2008

Så klar er meldingen fra tre fremtrædende politikere i en fælles skriftlig erklæring efter finansministerens forklaringer på bilagsrodet.

Tre fremtrædende nordsjællandske politikere sætter nu deres gode navn og rygte på spil i sagen om finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) tvivlsomme brug af skattekroner.

I udtalelsen skriver de således:

– I TV´1s “ærlig talt” torsdag aften blev Lars Løkke Rasmussen interviewet. (…) Lars Løkke Rasmussen sagde blandt andet, at alle amtsrådsmedlemmer var bekendt med hans private forbrug af skatteydermidler. Han sagde således at:” alle amtsrådsmedlemmer var bekendt med alle bilagene.”

– Dette er en direkte lodret løgn. Vi havde ingen indsigt i og fik ingen information om, at Lars Løkke Rasmussen brugte skatteydermidler til private formål, og at langt hovedparten af hans bilag var i klar modstrid med amtets minimumskrav for godkendelse af bilag.

– Vi vidste således ikke, at Lars Løkke på rejser i indlandet hver gang overskred den fastsatte øvre grænse for hotelovernatning, telefon og andre småfornødenheder med ca. 1.000 kr. pr. overnatning. Vi vidste ikke, at administration og revision havde godkendt hans udgifter til måltider i weekenden, når han gik ud og spiste alene. Vi vidste ikke, at kontorchef Inge Hune havde godkendt entréudgifterne til natklubben Crazy Daisy i Herning og personligt bogført udgiften som “fortæring”, skriver de videre.

“Vi blev groft vildledt”

Uffe Thorndal er borgmester i Hørsholm Kommune og tidligere medlem af Frederiksborg amtsråd. Han har for nyligt meldt sig ud af De Konservative. Conny Dideriksen er tidligere socialdemokratisk viceamtsborgmester i Frederiksborg Amt, og Finn Hansen er tidligere medlem af amtsrådet og tidligere konservativ borgmester i Skævinge. Alle tre sad i amtets økonomiudvalg, da Løkke var amtsborgmester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

* Please enter the Biggest Number