Løkkes skatteproblem

Løkkes skatte-pine: Her er forløbet

Oktober 2014

På Venstres landsmøde i efteråret 2014 siger Lars Løkke (V), at partiet vil indkalde til forhandlinger om en ny jobreform, hvis Venstre kommer i regering efter et folketingsvalg. Løkkes plan gik ud på at sænke skatten for de lave indkomster, og den skulle træde i kraft i 2016.

Juni 2015

Lars Løkke Rasmussen gav 11 dage før folketingsvalget et løfte: Venstres hovedprioritet efter valget var at give ‘ganske almindelige danskere’ en skattelettelse.

Juni 2015

Da Venstre udformede regeringsgrundlaget efter folketingsvalget 2015, indskrev partiet en ambition om at sænke topskatten: “Regeringen har en ambition om, at topskatten – eller marginalskatten – skal sænkes med fem procentpoint”. Lars Løkke regner med at forhandle skat i løbet af foråret 2016.

Januar 2016

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler, at det ikke er sikkert, at der kommer skatteforhandlinger i foråret som lovet. Der skal nemlig styr på udlændinge-udgifterne først, lyder det. Dog siger Hjort, at forhandlingerne vil finde sted i løbet af 2016.

November 2016

Da spørgsmålet om skat spidser til i efteråret 2016, kommer Liberal Alliance og de konservative med i regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der, at man vil lave en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og hvor topskatten skal ’spille en langt mindre rolle’, så markant færre danskere betaler topskat.

August 2017

Den 13. august opgiver regeringen endegyldigt at sænke topskatten. Det nytter ikke at kæmpe videre, erkender LA-leder Anders Samuelsen i lyset af, at flertallet med S og DF i spidsen ikke flytte sig.

August 2017

Regeringen fremlægger udspil til skattereform den 29. august, der skal sænke skatter og afgifter med 23 milliarder kroner i toppen med beskæftigelsesfradraget og i bunden med et jobfradrag. To dage senere kommer regeringens udspil til en finanslov, og forhandlingerne har siden hen kørt parløb.

December 2017

Dansk Folkeparti opfordrer regering til at adskille finanslov og skattereform. Det er ‘uforsvarligt’ at fortsætte forhandlingerne om finansloven for næste år og en skattereform frem mod 2025 ifølge Dansk Folkeparti.

Kilde: Ekstrabladet.dk

Forbereder Lars Løkke et fedt job til sig selv?

Den tanke skriver Ekstra Bladet om i dag.

venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retræte stilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Men man kunne få den tanke, at der er endnu mere på spil for Løkke end muligheden for vennetjenester. Er han i virkeligheden i gang med at opfinde et godt ben, som han selv kan gnave videre på, når han om godt to år sandsynligvis er færdig i dansk politik?

Lars Løkkes konsulkaos handler ikke om politik. Det handler som sædvanlig om Løkke selv“, citat slut.

Det er ikke overraskende for mig, hvis Ekstra Bladet har ret i sin påstand i lederen. Lars Løkkes spidskompetance har altid været, og er fortsat, at rage mest muligt af goderne og pengene til sig selv.

Desværre er det en egenskab redaktøren ikke besidder…..

En bommert af Løkke

Lars Løkke Rasmussen har fortalt pressen, at Henrik Becker-Christensen ikke få lov til at fortsætte i jobbet som generalkonsul i Flensborg, selvom Bertel Haarder takker nej. Det har han bare ikke fået at vide endnu.

 

Henrik Becker-Christensen besad i forvejen jobbet som generalkonsul, da det for to uger siden blev tilbudt Bertel Haarder, der blev ofret for Venstre i regeringssammenlægningen med Liberal Alliance og De Konservative.

Bertel Haarder har dog senere torsdag valgt at takke nej til jobbet som generalkonsul, da han ikke havde fået at vide, at jobbet faktisk var optaget, da han fik det tilbudt. Derfor ville det være nærliggende at tro, at Henrik Becker-Christensen kunne få lov til at fortsætte sit arbejde, men det afviser statsminister Lars Løkke Rasmussen over for Ritzau.

Læs hele artiklen på BT.dk

Landets statsminister omgås korruptionssigtede…….

Statsministeren vil ikke svare folketinget.

09. juli 2016.

Ekstra Bladet skriver:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser i et svar til Folketinget at redegøre for sin relation til de to it-selskaber, som ifølge politiet er centrale i den store sag om mulig bestikkelse af offentlige myndigheder. Senest er 32 offentligt ansatte blevet sigtet for bestikkelse, og sidste sommer blev en række personer varetægtsfængslet i sagen.

Løkke vil ikke svare. Han henviser til, at hans forbindelse med Atea og 3A-IT er privat.

Det er Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, der har stillet to skriftlige spørgsmål til statsministeren, hvor EL-ordføreren blandt andet efterlyser en redegørelse for eventuelle økonomiske transaktioner mellem Løkkefonden og de to selskaber Atea og 3A-IT.

Med henvisning til artikler i Ekstra Bladet sidste sommer bekræfter Lars løkke dog, at Løkkefonden har modtaget penge fra de to it-selskaber.

Kæmpe sag.
Seneste udvikling i den opsigtsvækkende sag er, at 32 offentligt ansatte it-medarbejdere er blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse fra Atea, hvor flere ledende medarbejdere i 3A-IT tidligere arbejdede.

Vi mener:
Det er trist vi har en statsminister der omgås personer, der er inddraget (sigtet) i store korruptionssager. Men statsministeren er ikke ukendt med at bevære sig på kanten af loven og god etik. Vi har en statsminister med en anløben moral.

http://www.ekstrabladet.dk.

Vidste Lars Løkke regeringen vildledte Folketinget?

Hvad vidste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om det omstridte kvælstofregnskab i landbrugspakken? Og hvad gjorde han for at sikre, at Folketinget fik korrekte oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet?

Det er to af de i alt fem spørgsmål, Socialdemokraterne vil have svar på, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

OVERBLIK: Fem spørgsmål til Løkke om landbrugspakke.
Socialdemokraterne har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd. Det er sket, efter at Berlingske onsdag har skrevet, at regeringens top var advaret om, at der var problemer med beregningerne bag landbrugspakken.

Her er de fem spørgsmål, som Socialdemokraterne vil have Lars Løkke Rasmussen til at svare på:

1) Statsministeren bedes redegøre for, hvorvidt, hvordan og hvornår statsministeren har været orienteret om dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet angående kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder brugen af baseline-effekten og pakkens forhold til EU-retten), samt hvorvidt statsministeren har været involveret i denne dialog.

2) Statsministeren bedes redegøre nærmere for dialogen mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende kvælstofregnskabet i fødevare- og landbrugspakken (herunder om brugen af baseline-effekten, og om pakkens forhold til EU-retten) med særlig fokus på Statsministeriets rolle og handlinger mellem 8.12.2015 og indgåelsen af landbrugspakken 22.12.2015.

3) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter ham til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister fremlægger misvisende oplysninger til eller forholder centrale oplysninger for Folketinget?

4) Statsministeren bedes redegøre for sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter statsministeren har til at gribe ind, hvis han er vidende om, at en minister gennemfører lovgivning, der strider imod Danmarks EU-retlige forpligtelser?

5) Hvad kan statsministeren oplyse om sin og sit ministeriums ageren i og viden om sagen om udarbejdelsen af kvælstofregnskabet (i fødevare- og landbrugspakken herunder brug af baseline og forhold til EU-retten), og hvad er statsministerens holdning til forløbet både internt i regeringen og i forhold til Folketinget og offentligheden i øvrigt?

Lars Løkkes arvtager?

Uddrag af Georg Metz blog den 24. januar 2016

Når rollespil går i ged og korruption i hytte og slot breder sig

Statsministeren har ret konsekvent været upålidelig i pengesager og i det hele taget. Inger Støjberg har vist upålidelighed i omgangen med anekdoter.

mors_beslag

På godt dansk kan man mene at hun er uden skrupler og fuld af løgn.

I den forstand følger hun Venstres udstukne kurs, hvor også partiets politiske ordfører tilmed i international sammenhæng fifler med sandheden. Det skete forleden hos Christiane Amanpour i CNN.

Amanpour kunne have spurgt Jacob Ellemann-Jensen: hvorfor en dansk minister flintrer rundt og udbreder sig om at børnehaverne forbyder børnene at få hamburgerryg.

Ordføreren kunne på dette spørgsmål have svaret: at sagen om den forbudne hamburgerryg kom fra ondsindede danskere, der bringer falsk vidnesbyrd.

Akkurat som ordføreren betroede Amanpour – og ca. 1 milliard seere eller mere – at det var sådanne folk der havde spredt historien om den danske regerings (flertallets) planer om at konfiskere flygtningenes ringe og værdigenstande.

Begge svar ville have været lige usande. Nu svarede Ellemann-Jensen kun på det Amanpour spurgte om – om værdigenstandene. Dette svar var usandt.

Det nye er at danske politikere, ordfører som ministre lyver så åbenlyst.

Fakta Boksen:

Georg Metz – Biografi

F.1945, journalist og forfatter. Læste historie ved Kbh.s Universitet. Medarbejder ved Radiavisen og DRs kultur og samfundsafd. Studievært ved TV-A. Statens filmkonsulent. Kronikredaktør v.Information, ansvarshavende chefredaktør samme sted, siden kolumnist og kommentator. Omfattende foredragsvirksomhed i alle årene. Har udgivet fiktion og faglitterartur, flere romaner og noveller, samt historiske og kulturhistoriske bøger. Har desuden udgivet adskillige lejlighedsværker: bl.a. Marienborglegenden, Fredericias jubilæum, Grænselandskantaten m.m.

Lars Løkkes lønforhøjelse sat i bero?

Statsministeren med hang til stikke hånden i honningkrukken betalt af skatteyderne må se til at hans lønforhøjelse på 15% måske forsvinder i den blå luft?

Venstres årelange drøm om at skubbe en lønkommission foran sig i jagten på ny lønpakke blev måske knust.  Den ville have sikret statsminister Lars Løkke en lønstigning på 193.000 kroner årligt, mens menige MF’ere ville få 107.000 kroner.

I 2012 fremsatte de fire topfolk Kristian Jensen, Inger Støjberg, Ellen Trane Nørby samt Løkkes våbenbror Lars Christian Lilleholt i Folketinget forslag om en uafhængig lønkommission, skriver Ekstra Bladet.

nej_lonfest

Kristian Jensen ville ikke anerkende nedsættelsen af lønkommissionen var et ønske om lønforhøjelse til politikerne. Han henviste til det var en harmonisering af lønnen for politikere i forhold til vores nabo lande…… Han glemte at fortælle politikkerne var bedre aflønnet i nabolandene.

Venstre fik i 2014 med ’Mission Vederlagskommission’ sit ønske om lønforhøjelse opfyldt, da Michael Christiansen blev sat i spidsen for arbejdet.

DR-formanden afviste at være blevet sat til at sikre politikere højere løn, men kom dog med en afslørende erkendelse: “Man tager jo ikke løn fra folk“, udtalte Michael Christiansen dengang.

FAKTA: Så meget tjener politikerne i dag

  • Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
  • Dertil kommer pension, der varierer voldsomt alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
  • Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
  • Har man siddet i mere end 20 år får man den højeste sats: 348.572,16 kroner om året.
  • Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
  • Deres pensionsindbetaling svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og helt op til 318.472 kroner om året.

Kilder: Folketinget og Politiken

Koncernpartiet partiet Venstre

Venstre ligner en halvmafiøs koncern, hvor man hjælper vennerne

dennis

Politiken debat 2. oktober 2015

Loyalitet, gensidige tjenester, hemmelighedskræmmeri, blind lydighed og magt holder foretagendet Venstre sammen. Her belønnes hensynsløshed i stedet for egentligt talent.

ej_nej_lokke

Peter Christensen, elektrikeren fra Sønderjylland, ved ikke meget om forsvaret. Det gjorde hans forgænger, Carl Holst, heller ikke. Det betyder intet. Ej heller betyder det noget nævneværdigt, at Peter Christensen officielt havde forladt politik, og at hans leder tidligere har bedyret, at det ville være forkert at pege Peter Christensen ud som ministeremne, når vælgerne havde dømt ham ude ved et valg.

Det betyder heller ingenting, fordi det ikke handler om, hvad man har sagt, men om hvad man kan slippe af sted med.

Årsagen til, at alt dette kan foregå, uden at nogen i partiet tilsyneladende synes, det er mærkeligt, er, at Venstre ikke længere er et egentligt parti, men i stedet er blevet en koncern: Corporate Venstre.

Læg dertil en måde at organisere partihierarkiet på, der bedst tåler sammenligning med den sicilianske mafia, naturligvis uden kriminaliteten, men med komponenter som loyalitet, gensidige tjenester, hemmelighedskræmmeri, blind lydighed og magt som den sociale lim, der holder foretagendet sammen. Hensynsløshed belønnes – ikke egentligt talent.

Læs hele debatindlægget på Politiken.dk

Den dumstædige forsvarsminister…….

Vi falder lidt ud af rollen som fortæller om Lars Løkkes bedrifter.

Personen, Carl Holst, abdiceret konge af hertugdømmet Sydjylland har på sin korte tid som forsvarsminister haft 6 sager i pressen siden sin tiltræden.

I over en uge har han benægtet at hans ansatte spindoktor Christian Ingemann Nielsen var hans personlige assistent i Region Syddanmark i perioden 18. august 2014 til 27. juni 2015.

Det ændrede en aktindsigt på i går……………….

 

Carl_brev_job
Nu er det ingen hemmelighed at Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst er meget nære politiske og ikke mindst personlige venner. De har stået last og brast siden de mødtes i Venstres Ungdom for mange år siden.

Den mest kendte regningsaktion Carl Holst har ydet for Lars Løkke, det var han på mødet den 3. juni 2014 i Odense Congres Center forhindrede Lars blev væltet som Venstres landsformand af Kristian Jensen.

Om det er den bedrift, der er årsagen til statsministeren ikke har fyret sin forsvarsminister, det blæser i vinden.

Men det er ikke den eneste medie storm Carl Holst har været ude i som forsvarsminister, trods den korte embedsperiode fra den 28. juni 2015.

Her er et overblik over de øvrige problemsager i Holsts ministertid:

* I et interview med Ritzau siger Carl Holst om baggrunden for Irak-krigen, at Danmark gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben, som viste sig ikke at være der. Det var ikke den officielle årsag til den danske involvering.

* Forsvarets mekanikere skrev et fælles brev om de bekymrende forhold for det danske kampfly-bidrag i Kuwait. Ministeren var på ferie og foretog sig intet i en uge, hvilket blev stærkt kritiseret.

* I en tid, hvor forsvaret står over for nedskæringer, foreslog Carl Holst i et interview med Ritzau at øge omkostningerne på visse området. “Hjerneblødning”, lød vurderingen fra formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

* Carl Holst fik som aftrådt regionsrådsformand et eftervederlag, selvom han samtidig fik ministerløn. Holst nægtede først at afstå pengene, men efter pres gav han sig, og afstod det delvist.

Kilder: Ritzau og BT.dk