Afskedsbrev til Lars Løkke og Fogh……..

Stig Kirk Ørskov fratræder i september 2010  tilbage som chefredaktør for Politiken.Han vil fremover sidde i direktionen i JP/Politikens Hus.

kim_ørskov

Stig Kirk Ørskov

Han skriver i Politiken den 10. sep. 2010:

Vemodet over at forlade spalterne er dog for intet at regne imod sorgen over de skader, som venstrestatsministrene Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen har forvoldt mod dansk økonomi i netop det årti, jeg har fået lov til at kommentere økonomi i denne avis.

Udgangspunktet var ellers så godt.

Med gennemtænkte arbejdsmarkedsreformer, kløgtig finanspolitik og velplacerede skattelettelser havde Nyrup regeringen bragt Danmark i økonomisk topform ved indgangen til det nye årtusind. Oven i købet havde Nyrup haft mandsmodet til at igangsætte en helt nødvendig reform af efterlønnen.

Selv om fladpandede politiske kommentatorer efterfølgende har hånet Nyrup for reformen, tjener det ham til respekt, at han kerede sig om fremtiden for dansk økonomi og ikke blot var optaget af eget genvalg.

Nyrupregeringens reformarbejde placerede Danmark i en position som et af verdens mest konkurrencedygtige lande, og Fogh havde alle muligheder for at bygge oven på det solide økonomiske fundament, som var skabt i løbet af 1990’erne.

Regeringens liste over Danmarks største vækstudfordringer ligner til forveksling en opgørelse over de skader, VK-regeringerne har forvoldt

Tilmed væltede pengene ind i statskassen fra Nordsø olien, og de internationale konjunkturer var exceptionelt gode på grund af Kinas indtog i verdensøkonomien og en historisk lav rente.

Fogh kunne have skabt en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Men i stedet valgte han at ødsle det hele væk.

Læs mere på …… http://pol.dk/1056028