Løkkes skatteproblem

Løkkes skatte-pine: Her er forløbet

Oktober 2014

På Venstres landsmøde i efteråret 2014 siger Lars Løkke (V), at partiet vil indkalde til forhandlinger om en ny jobreform, hvis Venstre kommer i regering efter et folketingsvalg. Løkkes plan gik ud på at sænke skatten for de lave indkomster, og den skulle træde i kraft i 2016.

Juni 2015

Lars Løkke Rasmussen gav 11 dage før folketingsvalget et løfte: Venstres hovedprioritet efter valget var at give ‘ganske almindelige danskere’ en skattelettelse.

Juni 2015

Da Venstre udformede regeringsgrundlaget efter folketingsvalget 2015, indskrev partiet en ambition om at sænke topskatten: “Regeringen har en ambition om, at topskatten – eller marginalskatten – skal sænkes med fem procentpoint”. Lars Løkke regner med at forhandle skat i løbet af foråret 2016.

Januar 2016

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler, at det ikke er sikkert, at der kommer skatteforhandlinger i foråret som lovet. Der skal nemlig styr på udlændinge-udgifterne først, lyder det. Dog siger Hjort, at forhandlingerne vil finde sted i løbet af 2016.

November 2016

Da spørgsmålet om skat spidser til i efteråret 2016, kommer Liberal Alliance og de konservative med i regeringen. I det nye regeringsgrundlag står der, at man vil lave en skattereform, der sænker skatten på arbejde, og hvor topskatten skal ’spille en langt mindre rolle’, så markant færre danskere betaler topskat.

August 2017

Den 13. august opgiver regeringen endegyldigt at sænke topskatten. Det nytter ikke at kæmpe videre, erkender LA-leder Anders Samuelsen i lyset af, at flertallet med S og DF i spidsen ikke flytte sig.

August 2017

Regeringen fremlægger udspil til skattereform den 29. august, der skal sænke skatter og afgifter med 23 milliarder kroner i toppen med beskæftigelsesfradraget og i bunden med et jobfradrag. To dage senere kommer regeringens udspil til en finanslov, og forhandlingerne har siden hen kørt parløb.

December 2017

Dansk Folkeparti opfordrer regering til at adskille finanslov og skattereform. Det er ‘uforsvarligt’ at fortsætte forhandlingerne om finansloven for næste år og en skattereform frem mod 2025 ifølge Dansk Folkeparti.

Kilde: Ekstrabladet.dk

En forkert indrømmelse fra Løkke…..

❤️🎄 Det er ganske vist! 🎄❤️

Jeg er en torsk. Jo, den er god nok, for det har stået i Ekstrabladet. Ikke bare en, men foreløbig to gange, har avisen beæret mig med titlen ”Årets Nytårstorsk”.

Første gang var ved årsskiftet 2013/14. Jeg ville nok lyve, hvis jeg påstod at jeg blev glad for det, da det skete. Men det er til gengæld 100 % sandfærdigt, at jeg med tiden er blevet Ekstrabladet dybt taknemmelig for den tvivlsomme hæder. For uden den ville jeg ikke have haft glæden af at lære så mange gode mennesker i Thyborøn at kende.

Nej Lars Løkke er ikke en torsk, men derimod flytter han hensynsløst penge fra overførselsindkomster til den rigeste del af befolkningen godt hjulpet af Tulle og Dansk Folkeparti.

Landets statsminister omgås korruptionssigtede…….

Statsministeren vil ikke svare folketinget.

09. juli 2016.

Ekstra Bladet skriver:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser i et svar til Folketinget at redegøre for sin relation til de to it-selskaber, som ifølge politiet er centrale i den store sag om mulig bestikkelse af offentlige myndigheder. Senest er 32 offentligt ansatte blevet sigtet for bestikkelse, og sidste sommer blev en række personer varetægtsfængslet i sagen.

Løkke vil ikke svare. Han henviser til, at hans forbindelse med Atea og 3A-IT er privat.

Det er Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, der har stillet to skriftlige spørgsmål til statsministeren, hvor EL-ordføreren blandt andet efterlyser en redegørelse for eventuelle økonomiske transaktioner mellem Løkkefonden og de to selskaber Atea og 3A-IT.

Med henvisning til artikler i Ekstra Bladet sidste sommer bekræfter Lars løkke dog, at Løkkefonden har modtaget penge fra de to it-selskaber.

Kæmpe sag.
Seneste udvikling i den opsigtsvækkende sag er, at 32 offentligt ansatte it-medarbejdere er blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse fra Atea, hvor flere ledende medarbejdere i 3A-IT tidligere arbejdede.

Vi mener:
Det er trist vi har en statsminister der omgås personer, der er inddraget (sigtet) i store korruptionssager. Men statsministeren er ikke ukendt med at bevære sig på kanten af loven og god etik. Vi har en statsminister med en anløben moral.

http://www.ekstrabladet.dk.

Lars Løkkes arvtager?

Uddrag af Georg Metz blog den 24. januar 2016

Når rollespil går i ged og korruption i hytte og slot breder sig

Statsministeren har ret konsekvent været upålidelig i pengesager og i det hele taget. Inger Støjberg har vist upålidelighed i omgangen med anekdoter.

mors_beslag

På godt dansk kan man mene at hun er uden skrupler og fuld af løgn.

I den forstand følger hun Venstres udstukne kurs, hvor også partiets politiske ordfører tilmed i international sammenhæng fifler med sandheden. Det skete forleden hos Christiane Amanpour i CNN.

Amanpour kunne have spurgt Jacob Ellemann-Jensen: hvorfor en dansk minister flintrer rundt og udbreder sig om at børnehaverne forbyder børnene at få hamburgerryg.

Ordføreren kunne på dette spørgsmål have svaret: at sagen om den forbudne hamburgerryg kom fra ondsindede danskere, der bringer falsk vidnesbyrd.

Akkurat som ordføreren betroede Amanpour – og ca. 1 milliard seere eller mere – at det var sådanne folk der havde spredt historien om den danske regerings (flertallets) planer om at konfiskere flygtningenes ringe og værdigenstande.

Begge svar ville have været lige usande. Nu svarede Ellemann-Jensen kun på det Amanpour spurgte om – om værdigenstandene. Dette svar var usandt.

Det nye er at danske politikere, ordfører som ministre lyver så åbenlyst.

Fakta Boksen:

Georg Metz – Biografi

F.1945, journalist og forfatter. Læste historie ved Kbh.s Universitet. Medarbejder ved Radiavisen og DRs kultur og samfundsafd. Studievært ved TV-A. Statens filmkonsulent. Kronikredaktør v.Information, ansvarshavende chefredaktør samme sted, siden kolumnist og kommentator. Omfattende foredragsvirksomhed i alle årene. Har udgivet fiktion og faglitterartur, flere romaner og noveller, samt historiske og kulturhistoriske bøger. Har desuden udgivet adskillige lejlighedsværker: bl.a. Marienborglegenden, Fredericias jubilæum, Grænselandskantaten m.m.

Lars Løkkes lønforhøjelse sat i bero?

Statsministeren med hang til stikke hånden i honningkrukken betalt af skatteyderne må se til at hans lønforhøjelse på 15% måske forsvinder i den blå luft?

Venstres årelange drøm om at skubbe en lønkommission foran sig i jagten på ny lønpakke blev måske knust.  Den ville have sikret statsminister Lars Løkke en lønstigning på 193.000 kroner årligt, mens menige MF’ere ville få 107.000 kroner.

I 2012 fremsatte de fire topfolk Kristian Jensen, Inger Støjberg, Ellen Trane Nørby samt Løkkes våbenbror Lars Christian Lilleholt i Folketinget forslag om en uafhængig lønkommission, skriver Ekstra Bladet.

nej_lonfest

Kristian Jensen ville ikke anerkende nedsættelsen af lønkommissionen var et ønske om lønforhøjelse til politikerne. Han henviste til det var en harmonisering af lønnen for politikere i forhold til vores nabo lande…… Han glemte at fortælle politikkerne var bedre aflønnet i nabolandene.

Venstre fik i 2014 med ’Mission Vederlagskommission’ sit ønske om lønforhøjelse opfyldt, da Michael Christiansen blev sat i spidsen for arbejdet.

DR-formanden afviste at være blevet sat til at sikre politikere højere løn, men kom dog med en afslørende erkendelse: “Man tager jo ikke løn fra folk“, udtalte Michael Christiansen dengang.

FAKTA: Så meget tjener politikerne i dag

  • Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
  • Dertil kommer pension, der varierer voldsomt alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
  • Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
  • Har man siddet i mere end 20 år får man den højeste sats: 348.572,16 kroner om året.
  • Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
  • Deres pensionsindbetaling svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og helt op til 318.472 kroner om året.

Kilder: Folketinget og Politiken

Vi lover ingen ting.

Bedre oplysning – Bedre dialog

da_løkke_var

Jeg er blevet beskyldt for ikke at lægge min politik frem inden valget. Intet kunne være mere forkert. I Venstre siger vi klart og tydeligt, hvad du kan regne med. Nogle gange kalder vi det en sigtelinje. Nogle gange et pejlemærke. Andre gange en holdning eller standpunkt. Men hver gang er konklussionen den samme: Vi lover ingen ting.

Vi har sagt, at vi vil have et moderne kontanthjælps loft, og vi vil indføre nulvækst. Det står jeg selvfølgelig ved. Desværre kan vi ikke fortælle, hvordan kontanthjælps loftet skal se ud, eller hvem der skal fyres på grund af nulvæksten.

Men vi lover, at du får et klart svar efter valget.

 

Lars Løkke forlader GGG&I med et underskud

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre og klimaorganisationen GGGI, pressede på for at få godkendt klimaorganisationens budget for 2013.

Den danske regerings repræsentant i GGGI-bestyrelsen, ambassadør Peter Lysholt Hansen, bad på et møde direkte om at se et »rigtigt« budget.

Mødet fandt sted den 17. januar 2013, hvor også Norges mand i bestyrelsen fastslog, at »man ikke var klar til at træffe en beslutning«. Nordmanden var bekymret over den manglede »gennemsigtighed, da GGGI er finansieret af offentlige skattekroner«. Costa Ricas repræsentant kaldte budgettet for »utilstrækkeligt«. Kilde:  Jyllands Posten

De havde ret og det vidste formanden Lars Løkke Rasmussen, men han pressede alligevel budgettet igennem mod forventet efterbevilling, må de fleste tro.

Nu forlader han så skuden og budgettet underskuddet er den næste i en lang stibe økonomiske katastrofer Lars Løkke har efterladt sig, som også omfatter hans private økonomi.

I Venstres Ungdom efter lod han en tom kasse efter et EU-valg, Frederiksborg Amt havde et underskud på over 200 mill. kroner, da Lars Løkke stoppede som amtsborgmester, Sundhedsministeriet overbetalte de private sygehuse med over 900 mill. kroner, staten havde et underskud på budgettet på 95 mia. kroner, da han stoppede som statsminister.

Det er uforståeligt Blå Blok tør overlade ham nøglerne til Statsministeriet?

lokke_underskud

…..”Men æresmedlem i Venstre og tidligere minister Britta Schall Holberg har tidligere udtalt, at Lars Løkke Rasmussen efterlader sig tomme kasser alle de steder, han forlader.

I går (20. juni 2014) ønskede hun ikke at kommentere sagen, men konstaterede blot: ” Der kan du se, det er rigtigt.”…

Lars Løkkes formands periode udløber ved årsskiftet, men han forlader posten i september 2014.

Lars Løkke trukket for 500.000 kroner.

Lars Løkke Rasmussen skal i aften kæmpe for sit politiske liv.

bog_lokke

Årsagen er som så ofte før hans pengeforbrug og bilagsrod, men også på den helt private front har han rod i papirerne.

Takket være Venstreformandens sene og mangelfulde indberetninger af modregningspligtige indtægter, har hans ’lønkontor’ nemlig standset udbetalingen af indtil videre 500.000 kroner fra hans statsminister-eftervederlag.

Det viser et dokument, som Metroxpress har fået aktindsigt i.

Skulle skjules
Ekstra Bladet er i besiddelse af samme dokument, som afslører, at Moderniseringsstyrelsen 31. oktober sidste år gav Statens Administration besked om at stoppe udbetalingen af eftervederlaget til Lars Løkke allerede fra 1. december.